HAVENS UDVIKLING


Vi overtog vores hus i august 2018 og dengang var der intet andet end en græsplæne og et par fejlplacerede træer. Det var det perfekte kanvas til at udfolde vores havedrømme, og her var det ikke nødvendigt at vente et år med at se, hvad der poppede op rundt omkring i haven, som vi ofte anbefaler andre, som overtager et hus - tidligere ejere kender nemlig haven godt og har (måske) plantet efter årstider samt sol- og jordforhold.


I december 2018 plantede vi vores magnoliatræ midt på plænen, så den udgjorde et fint udgangspunkt og visuelt samlingspunkt i haven. Efter etableringen af vores nyt træterrasse i foråret 2020, tog bedenes opbygning hurtigt fart, og i dag er der fem bede i det der engang kun var græsplæne. 


Under opbygningen af haven, har vi arbejdet med gentagelser i bedene. Både i samme bed, men også i tilstødende bede. Gentagelser skaber en ro og sammenhæng. Derudover har vi plantet tæt (3 til 5 af samme plante), skabt stuktur i forskellige højder og har arbejdet med blå og lyse nuancer, da de farver får haven til at syne større. 

DEL OG GENBRUG


Hvis du selv står overfor at skulle etablere et bed, så undersøg, om du kan dele planter fra andre bede eller har små spirer, som kan etablere sig. Det er en billig måde at få etableret et bed på.


Alternativt kan du måske også bytte planter med en nabo, for så kan du være sikker på, at planten klarer forholdene i din have.

SE UDVIKLINGEN SIDEN 2018

PLANTELISTE: DET MIDERSTE BED

Vi får ofte spørgsmål til hvilke planter, der er i det miderste bed. Nedenfor er en liste, som er del op efter blomstringsperiode. 
Husk at tjekke lys- og jordfohold inden du etablerer et bed.


Træ og stedsegrønne vækster


Et magnoliatræ udgør centrum i bedet.
4 buksbomkugler og 4 buksbomsøjler.
Juleroser.


Tidligt forår


Vintergækker.

Krokus.

Påskeklokker.


Forår


Allium.

Lupiner.

Geranium.

Bjergknopurt.

Staudevalmue.

Katteurt.

Pæoner.

Blåhat.

Sommer


Torskemund.

Drejeblomst.

Virginsk ærenspris.

Pragtkærte

Roser.

Dværgsyren.

Anisisop.

Trekantsblomst.


Sensommer


Purpursolhatte.

Pragtskær.

Kvæsurt.